minding har indgået et nyt samarbejde med Inventa, der er en af Danmarks førende producenter, hvad angår indretning og design af inventar til alle brancher. Ifølge den administrerende direktør i Inventa er samarbejdet baseret på et fælles værdisæt og ønsket om at udbrede grønne løsninger

I snart 70 år har Inventa leveret inventar til blandt andet supermarkeder, bagere, guldsmede, banker, hoteller og kontorer. Spørger man Inventas administrerende direktør, Pia Grandelag, bunder deres succes i stærke og tætte samarbejder med kunder og leverandører, ligesom de altid har arbejdet ud fra at kunderne og deres behov står i centrum gennem hele processen. Og det er netop kundernes behov, der har været grundstenen til deres nyeste samarbejde.

Flere og flere virksomheder sætter nu den grønne omstilling i førersædet både i deres CSR-politik men også i daglige beslutningsprocesser på kontoret - og indretning er ingen undtagelse. Efterspørgslen på grønnere løsninger til inventar er kun stigende, og derfor har Inventa nu startet et samarbejde med minding, der er den miljøbevidste gren af møbelvirksomheden Top-Line. 

“Vi tror meget på samarbejder. For os er det vigtigt, at man gør det, som man hver især er bedst til og går side om side i et samarbejde. På den måde får kunden den bedst mulige løsning,” fortæller Pia Grandelag og tilføjer: “Vi er gode til design og specialinventar, og derfor er det eminent at arbejde sammen med nogen som minding, der har møbler og løsninger, der matcher kundens grønnere behov.”

 

Kork i hovedrollen

minding er skabt ud af et samarbejde mellem to erfarne virksomheder: Top-line A/S, en af Skandinaviens førende møbelproducenter, og Portocork, der er agent for én af verdens største kortproducenter. Og med det nye samarbejde med Inventa kan minding nu kalde sig totalleverandør af både inventar og møbler til hotel- og restaurationsbranchen. 

“Vi møder flere og flere kunder, der er interesserede i grønne alternativer. Men vi møder også nogle, der rent designmæssigt ønsker, at det grønne image er gennemgribende og skinner igennem i deres butikker, hoteller eller lignende,” afslører Pia Grandelag. 

Her er netop korken en stærk kandidat. Og ifølge Svend Ø. Pedersen, der er CEO for minding og stifter af Top-Line bidrager korkens karakteristiske brune farve ikke kun til ro og varme. Materialet sender også et tydeligt grønt signal. 

Samtidig er det ikke kun signalværdien men produktionsmulighederne, der har tiltrukket Inventa til korkegen:

“For os som produktionsvirksomhed er det også vigtigt, at vi bliver ved med at producere lokalt i Danmark. Minding arbejder med kork, som de høster i Portugal, hvor 46 % af verdens kork er fra. Det er ikke kun godt for klimaet, at der ikke er tale om lange transporter, men det giver også god mening for os, fordi vi vil fortsætte med at producere så lokalt som muligt,” deler Pia Grandelag.  

 

Ordentlighed og godt håndværk som fælles ståsted

Direktøren, Svend Ø. Pedersen, ser mange muligheder for minding i det nye samarbejde med Inventa:
“Vi vil gerne udbrede kork og nå ud til flere mennesker, der kan få øjnene op for det unikke materiale. Her har Inventa midlerne og mulighederne til at nå ud til mange forskellige kunder og brancher.”

Der er samtidig klar enighed fra begge sider af bordet om, at det handler om mere end god forretning, når minding og Inventa slår ambitionerne sammen. 

“Vores samarbejder er enormt vigtige for os, og det betyder meget for os, at vi kan spejle vores egne ambitioner og værdier i vores samarbejdspartnere,” mener Pia Grandelag, der vurderer, at minding og Inventa er godt match, fordi de begge vil gøre en forskel i den branche, som de befinder sig i. 

Svend Ø. Pedersen stemmer i:
“Det har været vigtigt for os at kunne sætte os til bords med nogen, der har de samme ambitioner for fremtiden som os. Og det kan vi med Inventa.”

For ligesom minding så drives inventarproducenten også af at levere design, der holder og som gør en forskel – æstetisk såvel som fysisk - og ønsket om at inspirere og bevise, at lækkert design og godt håndværk kan gå hånd i hånd med omtanke for omgivelserne.

Inventa er en del af Klimaklar Produktionsvirksomhed, som Industriens Fond og Dansk Industri står bag. Det er et program, der skal være med til at accelere grøn omstilling og CO2-reduktion hos danske produktionsvirksomheder. 

Samarbejdet er kommet godt fra start med deltagelse på FoodExpo-messen, der er Nordens største fagmesse inden for foodservice, detail samt hotel & restaurant. Til august står de igen klar. Denne gang i på Oslo Design Fair, der løber af stablen fra d. 28. August til d. 2. September.